”Helt generelt oplever jeg, at eleverne er meget mere engagerede i undervisningen”.
Om nye matematiske begreber:
Brug Det Tænkende Klasserum, hvis eleverne skal arbejde med nye matematiske begreber. Didaktikken er særligt god, hvis eleverne fx skal tegne forskellige figurer, eller på andre måder arbejde med deres visuelle kompetencer.
Om opgaver fra afgangsprøver:
Hvis dine elever i udskolingen arbejder med prøvesæt, så lad dem arbejde med nogle af opgaverne i ”Det Tænkende Klasserum”. Det gælder særligt de opgaver, der begynder med ordet ”undersøg”. Eleverne får talt sammen om den type opgaver, og det hjælper dem, når de selv sidder med afgangsprøven.
Om samarbejde med kolleger:
Del altid dine erfaringer i Det Tænkende Klasserum med dine kolleger – uanset hvilken elevgruppe du arbejder med. På vores efterskole har vi fx en ”opgavebank”. Her finder man de opgaver og aktiviteter, som vi har gode erfaringer med – og alle lærere kan bruge dem.
Sådan lyder den klare konstatering fra matematiklærer Rikke Myrup Kirk, når hun beskriver, hvad der sker, når hun underviser ud fra tankerne i Det Tænkende Klasserum.
Rikke Myrup Kirk arbejder på Farsø Efterskole. Her er der kun elever med ordblindhed. Og det er altså hendes erfaring, at undervisning med blandt andet tavler, og i tilfældige grupper, skaber mere engagerede elever.
Blandt andet fordi det er meget anderledes, end det mange elever med ordblindhed oplevede, inden de
begyndte på efterskolen.
”Gennem hele deres skoletid har de fået den opfattelse, at for at de kan lære noget, så skal de sidde stille og lytte på stolen. Det Tænkende Klasserum er jo helt modsat dette,” siger Rikke Myrup Kirk.
Hun fortsætter:
”Mange af vores elever har også en tendens til at have en form for “tillært hjælpeløshed” med sig. For at komme væk fra den tænkning om sig selv, bliver jeg nødt til at aktivere dem, og hertil er didaktikken fra Det Tænkende Klasserum rigtig god. Og man lærer kun noget ved at være aktiv.”
Vigtige kompetencer kommer i spil
Langt de fleste elever på Farsø Efterskole er testet ordblinde i det, man kalder ”det røde felt”. Det betyder blandt andet, at langt de fleste elever ikke kan læse, eller skrive, uden brug af hjælpemidler. Til gengæld er mange af eleverne visuelt stærke, og her er det en fordel at arbejde i tænkende klasserum.
”Det at tegne sig frem til en løsning på en opgave, sammen med andre, kan være rigtig godt rent fagligt for vores elever. Men det er også meget tydeligt, at elevernes mundtlige kompetencer helt automatisk kommer i brug med metoden”, siger Rikke Myrup Kirk.
Det, at eleverne arbejder sammen i tilfældigt, udvalgte grupper, er også vigtigt.
”Samarbejdskompetencen er bestemt ikke givet, når man underviser udskolingselever. Men i tænkende klasserum bliver de ganske enkelt nødt til at arbejde sammen – blandt andet fordi hver gruppe altså kun har en tusch. De kan ikke bare dele opgaverne ud mellem sig, som mange elever fejlagtigt tror er gruppearbejde,” konstaterer Rikke Myrup Kirk.
Tilpas didaktikken til dig – og dine elever
Det er den canadiske professor Peter Liljedahl, der har skabt Det Tænkende Klasserum. En didaktik, der er bygget op omkring hele 14 ”praksisser”, som man kan implementere i sin undervisning.
Det lyder som noget af en opgave – og det synes Rikke Myrup Kirk også det er.
”Jeg bruger kun de praksisser, som giver mening i lige netop min undervisning – og for mine elever. Som jeg ser det, er det en vigtig pointe”, siger Rikke Myrup Kirk.
Hun slutter:
”Jeg skal, mest af alt, forsøge at bygge en undervisning op, hvor eleverne både tænker – og deler deres tanker med andre.”
Det tænkende klasserum i praksis
Bøgerne henvender sig især til dig, der gerne vil have ideer til – og erfaringer med – hvordan man kan styrke elevers optagethed og engagement i læringsprocessen ved at etablere det tænkende klasserum.
