Lukket for ombygning

Det er mandag morgen, og der står matematik på skemaet i din 8. klasse. En elev ligger henslængt over bordet med hætten over hovedet. En anden kommer trissende ind i klasseværelset ti minutter for sent, og en tredje kan ikke tage øjnene fra sin telefon. Motivationen for matematikken virker ikke-eksisterende. Hvis det er en oplevelse, du kan nikke genkendende til, er du langt fra den eneste. I første omgang handler det om at anerkende og tage hensyn til, at alle elever er forskellige og gennemgår forskellige udviklingsstadier. 

Et hjerte, der banker for matematik
Mette Thompson er matematikkonsulent i Helsingør Kommune og har gennem sin karriere mødt mange elever. Lige nu har hun ansvar for matematikområdet for ikke færre end 6.000 børn og unge i alderen 0-18 år. Hun læser også en kandidat i Matematikdidaktik på DPU. 

Det har tændt en faglig gnist i hende og opkvalificeret meget af hendes viden. Hun har også fået endnu større indsigt i, hvad der sker med elevernes tænkning og anvendelse af viden, når de går i puberteten. 

”Det er med god grund, at udtrykket ’lukket for ombygning’ hos teenagere eksisterer. Især pandelapperne, som udgør den forreste del af hjernen, er i rivende udvikling i disse år. Pandelapperne modtager beskeder fra resten af hjernen og har stor betydning for evnen til bl.a. at vise empati og overskue langsigtede konsekvenser. I teenageårene får nervecellerne i hjernen samtidig et skud af fedtstoffet myelin, hvis formål er at isolere nervecellerne, så de kan sende signaler hurtigere og mere effektivt rundt. Og dét kræver masser af energi, gentagelser og tilvænning,” fortæller Mette Thompson. 

At det er svært eller udfordrende at lære matematik i disse år, er ikke ensbetydende med, at de ikke skal. For de kan godt. Men det er lærerens opgave at tage ansvar for at få eleverne i gang. Det er nemlig alfa og omega at få eleverne til at handle og producere viden. Det er kun sådan, de lærer matematik. 

”Jeg kan heller ikke se på dig løbe og selv blive hurtigere. Det kan godt være, du er rigtig hurtig og kan give mig en masse gode fifs, men hvis jeg ikke selv træner, bliver jeg ikke en hurtigere løber,” eksemplificerer Mette Thompson.

Motivation er ikke noget, man har eller ikke har
Mette Thompson understreger, at hun ser rigtig mange udskolingslærere, som er super dygtige og forstår, at motivation skabes i fællesskab. Ifølge hende skal man minde sig selv om, at man som lærer selv har valgt at være der:

”Vi har trods alt selv valgt at blive lærere og gå på arbejde. Eleverne har ikke selv valgt at gå på lige præcis dén skole, i 8.b eller at have matematik. De skal derfor have hjælp til at blive motiverede. Den bedste måde at motivere sine elever på er ved at anerkende og hylde dem for deres arbejdsindsats – ikke deres resultater. Alle kan bruge tid, men ikke alle kan nødvendigvis svare rigtigt.” 

Motivationen skabes i dét sekund, man som lærer træder ind i klasselokalet. ”Selvom eleverne måske ikke summer af begejstring og længsel efter at komme i gang med matematiktimen, så ros dem for bare at være der. Giv dem en high five for at møde til tiden, og fortæl dem, du er glad for, de er med," fortæller Mette Thompson.

Lav indflyvningstærskel og himmelhøje muligheder
En anden måde at holde eleverne producerende og motiverede på er ved at præsentere dem for rige problemstillinger. 

”Man skal som lærer tænke meget over iscenesættelsen, når man præsenterer en opgave. Der kan de rige problemstillinger virkelig noget. Hvis du fx stiller eleverne spørgsmålet ’Hvor mange toiletter er der egentlig brug for på en skole?’, så kan jeg love dig for, de er i gang. En rig problemstilling lægger op til, at alle kan være med. Det er nemlig elevernes valg, som er afgørende for processen og ikke mindst for resultatet. Vi kan sagtens få to forskellige svar, som er lige rigtige. Derfor skal vi turde at stille opgaver med lav indflyvningstærskel og himmelhøje muligheder,” siger Mette Thompson.