Peter Liljedahl ændrer spillets regler med tænkende klasserum i hele verden

Klokken er lidt over otte om morgenen i Vancouver i Canada. Peter Liljedahl har tjekket sin mail, og i løbet af natten er der tikket beskeder ind fra Tjekkiet og Kroatien. Dagen før skrev han med skolefolk fra Australien og Sydkorea, og dagen før igen var Sydafrika repræsenteret. 

Den internationale interesse er blevet hverdag for den canadiske professor, som på fem år er blevet et stort navn i undervisningsverdenen med metoden Building Thinking Classrooms; i Danmark kendt som Det tænkende klasserum. Det fortæller han over en Zoom-forbindelse fra hjemmet i det sydvestlige Canada. 

Som mange lærere er bekendt med, handler Building Thinking Classrooms om, hvordan undervisere får elever til at tænke selvstændigt i matematik. Baseret på forskning har han identificeret 14 praksisser, som understøtter, at eleverne reelt arbejder undersøgende. De 14 praksisser handler blandt andet om, at elevernes arbejde foregår stående i små grupper på tre, at de skriver på sletbare flader, fx whiteboards eller tavler, at grupperne bliver dannet tilfældigt, og at læreren stiller åbne opgaver, som lægger op til undersøgende arbejde. Tilsammen er det et opgør med den måde, de fleste tænker undervisning på. Inspirationen kommer flere steder fra, og langt fra alt er nyt, fortæller Peter Liljedahl. 

Det var dog en konkret episode, der for alvor satte udviklingen i gang. På en skole hjalp han en lærer med at implementere undersøgelsesbaseret undervisning i hendes praksis. Det gik ikke specielt godt. “Jeg observerede hendes undervisning i et stykke tid for at prøve at forstå, hvad der var galt. Her fik jeg en slags åbenbaring, da det gik op for mig, at langt de fleste elever ikke tænkte selv. De efterlignede læreren. Derefter verificerede jeg det i 40 andre klasser, hvorefter jeg verificerede det yderligere. Det viste samme resultat hver gang, og ud fra det opstod spørgsmålet: Hvordan ændrer vi det?” siger Peter Liljedahl. 

Ændrer strukturen
En forhindring for elevernes tænkning er ifølge Peter Liljedahl, at selve klasseværelset, og hvad der foregår i det, på mange måder ikke har ændret sig fundamentalt de seneste 150 år. 
“Jeg har aldrig været på en skole uden at vide, at jeg var på en skole, for de ligner hinanden. Der er en klokke, eleverne skal komme ind til time, de sidder ned, og der foregår noget, som læreren tager initiativ til. Det er så indgroet, at vi næsten ikke tænker over det,” siger han. Problemet er, at mange af de indgroede normer er med til at skabe en ikke-tænkende adfærd. “Efter den erkendelse kan man sige: Hvis normer og strukturer forhindrer eleverne i at tænke selvstændigt, er vi nødt til at ændre normerne og strukturerne for at skabe mulighed for mere tænkning hos eleverne,” siger Peter Liljedahl og understreger, at der de seneste 50 år har været masser af gode initiativer til at forbedre matematikundervisning. 

“Der er gjort utrolig meget godt før Building Thinking Classroom, og det har banet vejen. De mange gode idéer har dog været holdt tilbage af, at de har været inden for normerne for et klasseværelse. Jeg brød med de normer, og det har givet mulighed for, at mange gode idéer, som ikke nødvendigvis er mine, nu bliver til virkelighed. En sagde til mig, at Building Thinking Classrooms har ændret spillets regler,” fortæller han.

Building Thinking Classrooms giver os noget, vi kan gøre lige nu for at ændre elevernes adfærd og engagement og deres måde at arbejde og opleve matematik.

Peter Liljedahl, professor og forfatter

Gode muligheder i Danmark 
Selvom Peter Liljedahl oplever flere fællestræk end forskelle mellem klasseværelser rundt om i verden, er Danmark et af de bedre steder at udfolde tankerne bag Building Thinking Classrooms, vurderer han. 

For det første har danske matematiklærere og forskere i mange år arbejdet undersøgende i matematik. For det andet har danske lærere en forholdsvis høj grad af metodefrihed, hvilket ifølge Peter Liljedahl er en af forudsætningerne for, at metoden for alvor vil blomstre. Umiddelbart kunne metodefrihed rime dårligt på en tilgang, der netop beskriver 14 praksisser. Det er dog ikke tilfældet, forklarer professoren. 

“Du behøver ikke følge metoden fuldstændigt. Det er forskningsbaserede anbefalinger til, hvad du kan gøre – ikke hvad du skal gøre. Jeg respekterer altid lærernes autonomi. Den er afgørende,” siger han. Samtidig har tiltagene effekt, selvom underviseren kun følger dele af anbefalingerne. “En fordel ved Building Thinking Classrooms er, at hvis du ændrer tre ting i dit klasseværelse, vil du opleve, at eleverne begynder at tænke anderledes. Får du dem til at arbejde ved lodrette whiteboards, sætter dem i tilfældige grupper og giver dem opgaver, hvor de skal tænke i stedet for at efterligne dig, vil deres adfærd ændre sig, og de vil sandsynligvis forsøge at løse opgaver på baggrund af deres egen matematikforståelse. Vil du skabe mere forandring, implementerer du mere,” siger Peter Liljedahl og tilføjer, at alle lærere, han har observeret arbejde med metoden, griber det lidt forskelligt an. 

Tilgangen fungerer dog ikke for alle. Det kan der være forskellige grunde til. En af dem er, at Building Thinking Classrooms ikke løser en lærers problemer i undervisningen. ”Har du et dårligt forhold til dine elever, vil du stadig have et dårligt forhold til dem. Er du ikke god til classroom management, vil du stadig ikke være det – selvom det delvist kan hjælpe, hvis eleverne bliver mere engagerede, hvilket er en af effekterne af Building Thinking Classrooms," siger Peter Liljedahl og tilføjer: “Pointen er, at Building Thinking Classrooms tydeliggør nogle af problemerne. Nogle tror, at det er nye problemer, men de er bare blevet tydelige. Så kan man bruge nogle af de små elementer i Building Thinking Classrooms til at arbejde med problemerne,” siger Peter Liljedahl.

Gå i gang med det samme 
Men hvad er egentlig anderledes i forhold til den undersøgelsesbaserede undervisning, man i lang tid har diskuteret og arbejdet med i blandt andet Danmark? Først og fremmest er Building Thinking Classrooms ret konkret, forklarer Peter Liljedahl og fortæller om første gang, han holdt oplæg om metoden i Danmark. Mange arbejdede allerede undersøgelsesbaseret, og en af lærerne sagde bagefter til ham, at hun for første gang vidste, hvordan hun konkret skulle gribe det an i skolen dagen efter. 

“Undersøgelsesbaseret undervisning er god, men den er også kompleks. Der kan komme rigtig meget godt ud af det, men det kan
være svært at forholde sig til, hvis man er et helt andet sted i sin undervisning, og der er meget langt til at høste fordelene,” siger han. Af samme grund er eleverne heller ikke altid begejstrede for den undersøgelsesbaserede tilgang. ”Mange elever ved i virkeligheden ikke, hvad undersøgelsesbaseret undervisning er, for de har ikke oplevet de positive sider. De har måske kun oplevet det som noget lidt klodset og ikke specielt tillokkende,” siger Peter Liljedahl. 
Det er anderledes med den canadiske metode. 

“Building Thinking Classrooms giver os noget, vi kan gøre lige nu for at ændre elevernes adfærd og engagement og deres måde at arbejde og opleve matematik. Det gør det tilsammen lettere at arbejde undersøgelsesbaseret,” siger han. Det betyder dog ikke, at alle elever er begejstrede for at skifte fra traditionel matematikundervisning.

Nogle er begejstrede og kan ikke få nok, mens andre bedre kunne lide undervisningen, hvor de skulle efterligne lærerens måde at gøre tingene på,” siger Peter Liljedahl. Han understreger, at lærere ikke altid skal indrette sig efter elevernes ønsker.
“Spørger du eleverne, vil de ikke svare, hvad der er bedst for dem og deres læring. De vil fortælle dig, hvad de foretrækker at lave. Det er menneskets natur. Vi siger, hvad vi vil have, ikke hvad vi har brug for,” siger han og tilføjer, at det er derfor, at underviserne bestemmer i skolen. 
“Voksne bestemmer. Vi lader heller ikke børn få tatoveringer, for så ville vi have en masse voksne om 30 år, som gik rundt med dinosaurer på kroppen. Børn ved ikke nødvendigvis, hvad der er bedst for dem,” siger Peter Liljedahl. 

Nye bøger på vej 
Hvordan udbredelsen af metoden vil komme til at se ud i de kommende år, er Peter Liljedahl ikke meget for at spå om.
”Jeg ved det jo ikke. Måske bliver det den almindelige måde at agere i et klasseværelse, men jeg tror det faktisk ikke, for der er en stærk tendens til, at man underviser på den måde, man selv er blevet undervist, så selv hvis Building Thinking Classrooms skulle blive normen, vil der stadig være traditionel undervisning,” siger han. Den canadiske professor håber dog, at metoden engang bliver det normale, som andre nye pædagogiske metoder vil blive målt op imod. 

Et skridt i den retning er at udgive bøger om emnet, og to nye er på vej. Den første er målrettet professionelle, som arbejder med børn mellem fem og ti år. Den anden er om børn og unge mellem ti og 18 år. “Begge bøger handler grundlæggende om, hvordan man gennemfører undervisning efter principper i Building Thinking Classrooms over for netop disse målgrupper. Der er også en række konkrete opgaver, man kan give elever i de to aldersgrupper. For hver opgave er der en forklaring om, hvordan man sætter opgaven i gang, hvordan man gennemfører lektioner med de enkelte opgaver og eksempler på mulige løsninger,” siger han.