"Den, der taler, er den, der lærer"

Hvornår gik det op for dig, at sproget er afgørende for, om eleverne får succes med matematikken?
Det gjorde det, da jeg gik på seminariet, for hvad der efterhånden er rigtig mange år siden. Udover matematik brændte jeg ikke helt for de linjefag, jeg havde valgt, men da jeg blev introduceret til dansk som andetsprog, var jeg solgt. Dansk som andetsprog handler især om, hvordan man tilegner sig sprog, hvilket er en rigtig stor del af det at lære matematik. Pludselig så jeg nuancer i matematikfaget, som jeg aldrig havde set før. Løbende på studiet og i mit efterfølgende job som lærer, blev jeg bekræftet i min tese om den stærke forbindelse mellem sproget og matematikken. Det har jeg fokuseret på i min undervisning lige siden.

Hvad er kernen i sprogudviklende undervisning?
Det vigtigste er at minde sig selv om, at den, der taler, er den, der lærer. Det kræver, at vi kigger på, hvordan taletiden fordeles i et læringsrum. Eleverne skal selv tale, og de skal selv skrive. Det er sådan, de udvikler sproget. De udvikler det også ved at lytte og læse, men de skal lytte med et formål.

Hvad får eleverne ud af denne tilgang?
Jeg oplever glade elever, som kan lide matematik, fordi de bliver inddraget og kan deltage på lige fod med de andre i klassen. Jeg er med på, at vi alle har forskellige kompetencer, men det er ikke dem, der kommer i spil i starten af lektionen – det er, hvad man rent sprogligt forstår. Derfor skal vi gennemgå sproglige redskaber til at forstå og tale om det, de skal arbejde med. Først dér kan vi arbejde med matematikken. Uanset hvor dygtig jeg er som lærer, er der niveauforskelle i mine klasser. Det skal der være. Min opgave er at skabe et rum, hvor alle kan deltage.

Hvordan ser en typisk matematiktime ud for dig?
Jeg åbner hver matematiktime ved at præsentere, hvad vi skal, mens eleverne lytter efter fagbegreber eller matematikord. Hver gang de genkender et begreb, skal de markere. Så bliver de lige så stille tunet ind på, at vi skal have matematik. Herefter gennemgår vi de begreber, som skal i spil i løbet af timen, via CL-øvelser. Det kan fx være en kort makkersnak, eller vi kan finde en, som kan forklare de andre det for at skabe en fælles forståelse. Det gælder nemlig om at udbygge elevernes semantiske netværk, hvor de får ord, som de forbinder med fagbegreberne. Det tager de første fem minutter af lektionen, og ret hurtigt ved eleverne, hvad vi skal. Så kan timen gå i gang.

Har du flere gode råd til, hvordan man inkorporerer den sproglige dimension i hver lektion?
Det er vigtigt at lave konkrete sprogbaserede aktiviteter. I hver lektion skal eleverne derfor læse, lytte, tale og skrive. Stilladsering er heller ikke til at komme uden om. Vi skal visualisere og konkretisere matematikken, og det kan vi fx gøre via eksemplariske tekster eller sætningstartere. Et andet godt råd er at sørge for, der altid er visuel støtte. Dine elever skal have mulighed for at hente hjælp i det rum, de sidder i. Det kan være i form af noter, konkrete materialer, videoer eller noget helt fjerde. Og så skal man selvfølgelig arbejde med ordforrådet. Giv eleverne en forståelse for, hvad de skal i gang med, og hvilke ord det kræver. Endelig skal man være systematisk i sin undervisning. Hav altid gentagne elementer i hver lektion som fx opsamling og feedback. Så ved dine elever, hvad de kan forvente.