Tips og inspiration til alle, der arbejder i grundskolen

Børnelitteratur må gerne være råt, mener Sissel Bergfjord, der blandt har skrevet På kanten om en dreng, der mister sin far. Hun opfordrer forældre til at være mindre beskyttende, for velskrevne historier om livets svære emner er noget, som børn har brug for.

Det fortæller forfatter Peter Grønlund, som har prøvet at skrive begge dele. Med en forkærlighed for subkulturer skaber han romaner om børn og unge, der har modet til at leve på andre måder, hvad enten det drejer sig om unge i graffitimiljøet i København eller en dreng, der tager ud for at hjælpe djævlen.

Digte er kedelige og svære. Sådan opleves mødet med lyrik i skolen for mange elever. Men sådan behøver det ikke at være. Da en 9. klasse i Aarhus fik besøg af poetry slammeren Peter Dyreborg, ændrede eleverne deres syn på digte.

Flipped Learning er som udgangspunkt ikke længere nogen helt ny idé. Det er inden for de seneste år blevet et mere eller mindre veletableret begreb i undervisnings- og læringskontekster i Danmark – godt hjulpet på vej af flere danske udgivelser om emnet.

Da jeg begyndte at arbejde med Flipped Classroom i min egen undervisning på Elev Skole i Aarhus kunne jeg se, at det havde en god effekt. Mine elever var mere arbejdsomme, de var mere selvstændige, og de klarede sig bedre fagligt. Denne artikel tager udgangspunkt i mine egne erfaringer og giver en kort introduktion til metoden og små tips og tricks til din egen flipning.

Oplæsning af skønlitteratur skal ikke kun handle om dialogisk oplæsning og sproglig opmærksomhed. Læs op, fordi det bidrager aktivt til børns forståelse for hinanden, og fordi litteraturen åbner øjne og bidrager til fællesskabsfølelsen.