Giv ordblinde elever succes med at skrive

Biologirapporter, præsentationer, danskstile. Forventningerne til elevernes skriftlige arbejde stiger støt i løbet af skoletiden. Og her bliver mange ordblinde elever for alvor udfordret. Nogle bliver ligefrem hægtet helt af. Det, der i forvejen er svært for dem, accelererer – både i omfang og sværhedsgrad.

“En af de største udfordringer for ordblinde er at holde styr på store mængder af information i hovedet og få det ned på papir. Når energien bruges til at koncentrere sig om, hvorvidt et ord som fisk, skal staves med i eller er e, er der mindre overskud til at holde styr på genretræk, målgrupper og så videre,” forklarer Katja Heuser Elmer, der er redaktør hos Alineas danskredaktion.

En af nøglerne til at give ordblinde elever succes med det skriftlige arbejde er derfor at hjælpe dem med struktur.

“Ligesom vi hjælper med at skabe struktur omkring bogstavernes lyde i læsning og stavning, skal vi også hjælpe eleverne med struktur, når de skal skrive,” forklarer hun. “Det foregår ved at stilladsere godt og solidt fra de tidlige klasser og siden fjerne mere og mere af stilladset, når eleven begynder at være tryg og have styr på et område. Helt overordnet handler det om at bryde skriveopgaven ned i meget overskuelige bidder, så eleverne får en meget klar forståelse af, hvad der forventes af dem.”

Skab overblik på tavlen
Det kan eksempelvis foregå ved, at eleverne introduceres til genretræk til en berettende tekst ved at få sætningsstartere, som de kan fuldføre: “Først skete der ...”, “Det næste, der skete, var ...” osv. Når eleverne over tid bliver fortrolige med genretræk og kan bruge dem mere sikkert, skal de arbejde mere og mere på egen hånd. Det er præcis den tilgang, Alinea bruger i et nyt materiale ved navn Skriv, som er rettet mod ordblinde.

Men struktur kan også være på et mere overordnet plan. Et godt fif er, at du som lærer skriver dagens opgaver og mål op på tavlen. Det skaber et godt overblik, som eleverne kan vende tilbage til, hvis de bliver i tvivl.

“Man kan ikke regne med, at de kan holde alle informationer i hovedet, hvis man blot træder ind i klassen og mundtligt fortæller, hvad der skal ske. At det står tydeligt, enkelt og brudt ned i overskuelige bidder, vil være en kæmpe hjælp for ordblinde. Og i øvrigt også for mange andre elever,” fortæller Katja Heuser Elmer.

Vi skal kende teknologien
Mens struktur hjælper ordblinde med at gøre deres arbejde overskueligt, ligger der også en stor opgave i at bringe teknologien godt i spil. Digitale hjælpemidler kan lette skrivearbejdet, så eleverne flytter fokus fra at stave korrekt til indholdet, fx genretræk eller beskrivelse af karakterer. Men vi er ikke i mål med at udnytte teknologien ordentligt.

“Det er virkelig flot, at vi som samfund giver eleverne en it-rygsæk med en laptop og programmer, når de bliver testet ordblinde. Men det er ikke nok at have hjælpemidlet. Man skal også lære, hvordan det virker, og det er en gradvis proces,” forklarer Katja Heuser Elmer.

Hun peger på, at det også her er vigtigt, at man starter tidligt med at klæde eleverne på til at bruge teknologien og langsomt skruer op for mere avancerede funktioner, når der bliver brug for dem.

Til at begynde med er det væsentligt, at eleven har en basal fonologisk viden på plads. For at kunne bruge hjælpeprogrammer til at stave ord er det nemlig vigtigt, at eleven kommer rigtigt ind i ordet.

“Hvis du kan gengive nogle lyddele af et ord, stiller programmet forslag til det rigtige ord, og eleven kan vælge ud fra det. Men hvis man ikke har den fonologiske viden, leder man teknologien på vildveje, og så er man lige vidt,” forklarer hun.

Teknologi er ikke en tidsrøver
Hjælpeprogrammerne kan umiddelbart også virke ret omfattende for både lærer og elev. For nogle er det faktisk så stor en barriere, at eleverne ikke kommer rigtigt i gang.

“Vi ved, at der desværre er mange, som opfatter teknologien som en besværlig tidsrøver. Og det skal vi gerne udover,” siger Katja Heuser Elmer.

Hun peger på, at den ordblinde elev ligefrem kan få en positiv rolle i klassen, når eleven får styr på teknologien.

“Hvis den ordblinde mestrer disse hjælpemidler, kan han være en ressourceperson. Pludselig er det ham, der ved, hvordan et svært ord skal staves,” forklarer Katja Heuser Elmer.

Derfor har Alinea tilføjet fanen Træn LST i den nyeste udgave af CampOrd. Elevens viden om de teknologiske hjælpemidlers muligheder skal bygge op i trin. Når eleven har godt styr på et område, fx den lydrette stavning, vil eleven møde nye opgaver, som træner brugen af læse-staveteknologi. Altså en struktureret og didaktiseret indføring til teknologien, hvilket også vil være en hjælp til læreren.

“Vi vil gerne vise dansklærere og læsevejledere, at der også kan være progression indenfor brugen af et hjælpemiddel, og at vi samtidig klæder lærerne på til at se, hvordan de kan hjælpe den ordblinde med at bruge teknologien,” siger Katja Heuser Elmer.

Afliv myterne
Selv om vi er på vej i den rigtige retning, er der stadig en del myter om digitale hjælpemidler til ordblinde. En af de mere sejlivede er tanken om, at hjælpemidlerne er snyd.

"Der er brug for at hæve vidensniveauet og en gang for alle slå skrønen ihjel om, at det er snyd. Det svarer til, at man synes, det er snyd at bruge ordbogen.com fremfor at slå op i en analog ordbog,” fastslår Katja Heuser Elmer.

“Hvis vi giver ordblinde elever struktur, og vi lærer dem at bruge læse-staveteknologien, får vi et match, der gør dem i stand til at producere rigtig fine tekster og lykkes i alle skolens fag”, slutter hun.