Ifølge lærer, pædagogisk konsulent og læremiddelforfatter Mikkel Aslak handler skærmdebatten lige nu alt for meget om at nedbringe skærmtiden, og for lidt om at bruge det digitale, når det giver mening.
"Det bør slet ikke handle om hvor meget, men om kvaliteten af den skærmtid, vi tilbyder i skolen. Skærme kan bruges kreativt og legende” fortsætter han og taler direkte op imod den strømning vi ser lige nu med at udstikke retningslinjer for antal timer og lektioner med brug af skærme.
“Jeg er enig i, at vi i en periode har været vidne til en overdigitalisering, hvor kompetencer og tid til forberedelse blev underprioriteret i forhold til udbredelsen af devices og adgang til digitale portaler” skriver han i et debatindlæg i Folkeskolen.
Men for Mikkel handler teknologierne om så meget andet. Teknologier tilbyder så mange meningsfulde læringsaktiviteter for elever i alle aldre. Det handler om at inddrage skærmene på den rigtige måde.
Et af hans favoriteksempler er lyd- og podcastproduktion. Og derfor har han valgt at skrive bogen Leg med Lyd og podcast, der klæder elever på til at arbejde med lydproduktioner på kreative og anderledes måder.
Fra digital kæphest til analog guidebog
Pointen med at udgive bogen analogt understreger netop Mikkels pointe om at udnytte de formater, der giver bedst læringsudbytte i den konkrete situation.
“Med bogen Leg med lyd og podcast kan eleverne starte deres undervisning med skærmen klappet i, så de kan fokusere på opgavens indhold og faglighederne omkring. Det digitale kan byde ind med rige muligheder for at skabe forskellige produkter - i dette tilfælde lydoptagelser, lyddesign og i det hele taget legen med lyde og podcastproduktion” forklarer Mikkel Aslak.
Når bogen ligger på bordet med opgaveformuleringerne, har eleverne styr på, hvad de skal. Så kan de bruge computeren til det, den er bedst til i undervisningen – nemlig at skabe digitale faglige produktioner.
“Det giver grundlæggende god mening”
Ifølge Mikkel er podcast ikke bare noget, “der er oppe i tiden”. Det er ikke som dengang alle kastede sig ud i at undervise ud fra digitale forløb, for nu var digital undervisning det nye. Måske endda også uden at være klædt ordentligt på til at håndtere teknologierne og den ekstra undervisning i selve teknologien, som det kræver. Han har i flere år som IT-vejleder og pædagogisk konsulent arbejdet netop for at klæde lærere bedre på og give dem mod på at inddrage nye teknologier – som for eksempel podcastproduktion – på en meningsfuld måde i undervisningen.
Og med bogen Leg med lyd og podcast er målet det samme: at give konkrete værktøjer og idéer til at inddrage lyd i mange typer af undervisningsforløb, og måske endda på tværs af fag.
Først og fremmest handler det ifølge Mikkel Aslak ikke bare om at bruge digitale redskaber og teknologier som mål i sig selv. Det næste, og måske vigtigste lag, handler om processen med at bearbejde viden, som er indbygget i podcastproduktionen:
“Der ligger en vigtig læring i den proces, hvor eleverne indsamler og bearbejder viden og omsætter det til en mundtlighed. Vi skal selvfølgelig lave nogle øvelser for at blive gode til at lave lyd. Men vigtigere endnu, så skal eleverne indsamle, strukturere og forholde sig til den viden, og ikke bare videregive den – en tanke, der går helt tilbage fra Grundtvig. Det egner podcastmediet sig virkelig godt til,” fortæller Mikkel Aslak.
1. Lyt først til de gode eksempler - både oplevelseslytning og analytisk lytning, som viser eleverne de mange variationer, som findes i podcastuniverset.
2. Lav øvelser med speak og lyddesign, så eleverne får mulighed for at lege med de kreative muligheder med lyde.
3. Rammesæt opgaven, så eleverne kan folde sig ud i de mange kreative muligheder, men opstil også specifikke krav til fagligheden, så de ikke fortaber sig i de mange kreative muligheder.
I tråd med virkeligheden
I forlængelse af det peger Mikkel Aslak på, at lydproduktion er en oplagt måde at arbejde praksisfagligt i sin undervisning.
“Som lærer kan man tilrettelægge forløb, hvor eleverne skal ud i lokalområdet eller på skolen og lave interviews. Eller man kan indsende sine podcast til fx DM i skolepodcast, hvor en rutineret jury bedømmer bidragene, og de bedste rent faktisk udgives på platforme som Spotify.”
Mange af eksemplerne, der findes i webdelen af Leg med lyd og podcast er taget direkte fra DM i skolepodcast. Altså rigtige podcasts, som elever fra hele landet har produceret.
Selv, hvis man ikke er udenfor skolen for at hente viden og input til sin podcast, er hele processen med at producere lyd givende, fordi så mange sanser bringes i spil. Og både lærere og elever skal tænke sig om på nye måder for at formidle budskaberne bedst muligt. Skal der fx baggrundslyd ind for at sætte den rigtige scene? Kunne man tilføje effektlyde, der skaber mere indlevelse?
Det giver alle elever en stemme
En anden, og måske en af de vigtigste gevinster ved at få lydteknologien ind i undervisningen, er, at det åbner for et helt nyt kreativt rum for mange elever. Skriftlige opgaver og afleveringer bliver for nogle elever en spændetrøje. Måske særligt i de yngre klasser.
“For mange elever bliver skrivningen et benspænd, som gør, at man ikke vælger den vej, som fantasien måske ansporer,” fortæller Mikkel Aslak.
Her kan lydformatet åbne for, at elever, der normalt føler sig fastlåst i skrivningen, får en mulighed for at lege og udfordre deres kreativitet på en helt anden måde.
“Det er måske en catchy måde at sige det på, at det giver alle elever en stemme, men jeg oplever virkelig i praksis, at lærere kommer til mig og fortæller, at de har hørt deres elever tale langt mere end de nogensinde har gjort før,” forklarer Mikkel Aslak.
Ramme for differentiering
Mikkel Aslak har undervist i podcast på alle trin og har gang på gang set, hvordan lydmediet giver en naturlig bred ramme for mulighederne for differentiering.
“Der er mange roller at prøve af i podcastproduktion. Der skal indtales, klippes og laves lyddesign, og der er intet facit. Læreren skal selvfølgelig sætte rammen, men der er rig mulighed for at fylde ind i den ramme - eleverne gør det næsten helt af sig selv,” siger Mikkel Aslak.
Og på den måde er lydformatet et oplagt greb til at bringe praksisfaglighed ind i sin undervisning, idet det skaber deltagelsesmuligheder for alle elever. Nogle elever får en reel stemme og andre elever oplever fx succes i det tekniske arbejde med at klippe en podcast. Eleverne skal blot have rammerne givet, så de kan udfolde sig kreativt.
“Ja, podcastmediet er også et modefænomen” siger Mikkel Aslak og afslutter: “Men som vi ser med andre nye medier er det blivende. Alle laver podcast eller lytter til podcast og vil gøre det i fremtiden. Og vi skal lave det i undervisningen, fordi det grundlæggende giver mening”.
Dansk, 5.-7. klasse
Leg med lyd og podcast
I Leg med lyd og podcast lærer eleverne at lave podcast. Sammen arbejder de kreativt, legende og producerende og bruger deres ører, stemme og hoved til at lære de forskellige dele af en podcastproduktion at kende. Eleverne skal bl.a. lære at bruge stemmen på forskellige måder.
