Kit A. Rasmussen (f. 1982) er født og opvokset i København og har skrevet historier, siden hun lærte at skrive. I jagten på en "rigtig" uddannelse kom Kit vidt omkring på universitetet, men følte sig først hjemme, da hun startede på Forfatterskolen for børnelitteratur.
Thomas Hjorthaab er illustrator, og han blev uddannet som tegneserietegner i 2012 fra Serieskolan i Malmö. Han har illustreret mange børnebøger og har modtaget flotte anmeldelser for sine værker.
John Kenn Mortensen er født i 1978 og opvokset nede for enden af Danmark på Lolland. Før han begav sig ud i tegneserie- og bogbranchen, lavede han film og tv som forfatter og instruktør. Han instruerer og skriver stadigvæk film. I 2011 debuterede han som tegneserietegner med Post-it Monstre. Bogen vandt Ping-prisen for bedste debut samme år. Året efter blev den efterfulgt af Flere Post-it Monstre. I 2014 udgav han sin første roman: DE UTILPASSEDE samt en æske med sine tegninger på postkort, 30 uhyggelige kort.