Kenneth Jakobsen Bøye (f. 1970) er forfatter og redaktør. Han er uddannet lærer, fagjournalist og har en master i børns litteratur og medier fra Aarhus Universitet. Han er optaget af, hvordan vi styrker børn og unges læseglæde – både i skolen og fritiden. Han har skrevet flere børnebøger og undervisningsbøger til faget dansk og mener, at børn fortjener fortællinger med humor og et drys kærlighed.
Gitte Løkkegaard (f. 1963) er radio- og tv-journalist og forfatter. I 80'erne var hun en af stemmerne på ungdomsprogrammet "P4 i P1". Hun begyndte at skrive børnebøger i starten af 00’erne, som blandt andet handlede om alternative familieformer og integration. Hun har skrevet manuskript til flere børnefilm - blandt andre MGP-Missionen. Hendes hovedkarakterer er altid fantasifulde, modige og proaktive børn, der tager magten i deres egne liv.