Jeg arbejder med udtryk og formidling i både tekster, bøger og interaktive udstillinger og skoletjenester som fx Film-X for Det Danske Filminstitut, Maskinen på Brede Værk for Nationalmuseet, Wastelab for Vestforbrænding, SpaceMission for Tycho Brahe Planetarium og ”Rock Me” for Danmarks Rockmuseum. Jeg arbejder især med formidling af naturvidenskabelige problemstillinger. Jeg har bl.a. bidraget til Alineas natur/teknologi-system Sig’natur med kapitler til 3., 4., 5., og 6. klasse.
Jeg er uddannet skolelærer med dansk og religion som linjefag. Jeg har været medforfatter på serien Under den samme Himmel 1-6 og udgivelsen Religioner på Prøve, begge hos Alinea. Særligt religionsfaget har ‘fanget’ min interesse, idet det åbner for en masse tilværelsesspørgsmål, der er spændende at debattere med eleverne uanset deres alder. Spørgsmål om livet og døden, om hvad det vil sige at være menneske, om det gode contra det onde, og hvordan alle religionerne forsøger at komme med svar på dette.