FORFATTERNE
Simon Fougt
Jeg er lektor på Aarhus Universitet, DPU, og national forskningsleder på den internationale læseundersøgelse i 4. klasse PIRLS og forsker desuden i lærerkompetenceudvikling, it og teknologi og læremidler. Er ledende i udviklingen af scenariedidaktik. Oprindeligt læreruddannet 1998, cand.pæd. i didaktik mshp. dansk (2009) og ph.d. (2016). Tidl. folkeskolelærer (1998-2010), seminarieadjunkt/lektor (2010-2012, 2016-2019) og forlagsredaktør (2011-2012) og siden 2019 lektor på DPU. Mangeårig læremiddelforfatter og -konsulent med en stor produktion af læremidler bag mig, primært til dansk i udskolingen. Kursusinstruktør og foredragsholder primært inden for dansk og it-didaktik. Forfatter til titler som Noget nær det perfekte, Stykker af himlen, Herrer & Homies – Koner & Kællinger, Greb om kommaet, Kom an Komma, Helt på afveje og Kaliber. Derudover har jeg været konceptudvikler af og forfatter på forløb på ilitt.dk til udskolingen, /https://dansk.fagportal.alinea.dk/udskoling og medforfatter/oversætter/bearbejder til Tid til SKRIVNING 1-3 + Lærervejledning.