Gå til hovedindhold

Forbered dig på at fejle, lære og få succes

Med Det tænkende klasserum skal du være klar på, at en del af din undervisning ikke bliver, som den var før. Men hvis du er vedholdende og ikke vælger de lette løsninger, kan du være sikker på, at dine elever får en helt ny tilgang til matematikken.

Tina Fuglsig

"Jeg har været lærer i over 20 år, og det her er uden sammenligning den ting, der har haft størst betydning for min praksis i undervisningen".

Sådan lyder den klare konstatering fra Tina Fulgsig Lauridsen, der er matematiklærer på Kirke Hyllinge Skole og en af forfatterne bag Alineas håndbog Det tænkende klasserum i praksis. I den får du en lang række gode råd til, hvordan du kan bruge tankerne bag den populærere didaktiske tilgang til matematikken i din undervisning. 

"I Det tænkende klasserum arbejder eleverne ved tavler i tilfældigt udvalgte grupper af tre elever, og noget af det vigtigste er, at man holder fast i den praksis. Man kan måske tænke, at det er lettest at lave grupperne selv, men det skal man ikke," fastslår Tina Fugsig Lauridsen.

Ifølge hende er en af de helt store gevinster ved tilfældige grupper, at eleverne ofte arbejder sammen med hinanden på tværs af fagligt niveau.

"Eleverne kan bruge hinanden. En fagligt svag elev har måske en anden tilgang til en opgave, end de fagligt stærke elever har. Og det er ikke den hurtigste vej til facit, der er det vigtigste – det er i processen frem mod et facit, læringen i Det tænkende klasserum opstår," siger Tina Fuglsig Lauridsen.

Gør tingene i det rigtige tempo
Det er den canadiske professer Peter Liljedahl, der har skabt Det tænkende klasserum i matematik. Det er bygget op omkring 14 praksisser, som man implementere i sin undervisning. Det kan lyde som noget af en mundfuld for en dansk matematiklærer. Et af Tina Fuglsig Lauridsen bedste råd er, at man går til den didaktiske tilgang til matematikken i sit eget tempo. Der er 14 praksisser, men du behøver ikke at bruge dem alle sammen for at skabe god undervisning. 

"Den bedste start er, at man sætter eleverne til at arbejde med matematikopgaver, som mindst minder om gåder – det man også kalder grublere. De er gode til at få eleverne til at vænne sig til at arbejde sammen i grupper og understøtter, at eleverne arbejder undersøgende ved tavlerne," siger Tina Fuglsig Lauridsen.

Hun understreger også, at man som lærer relativt let kan komme omkring de praktiske ting, der skal være styr på i Det tænkende klasserum. 

"Det vigtigste er, at man skaffer nogle tavler eller lodrette flader, som man kan skrive på. Man kan fx dele den tavle, der allerede er i klassen, op, så flere grupper kan arbejde ved den. Og så er det også vigtigt, at man har masser af tuscher og klude til at viske ud med," siger Tina Fuglsig Lauridsen.

Luk

Det tænkende klasserum i praksis er skrevet af Tina Fuglsig Lauridsen, Nick Hougaard og Adrian Rau Bull. Håndbogen er bygget op omkring Peter Liljedahls tanker og pædagogisk om Det tænkende klasserum i matematikken. Bogen er skrevet på baggrund af erfaringer i en dansk skolekontekst.

Det fejler af og til
Den rutinerede lærer lader eleverne trække spillekort, når der skal dannes tilfældige grupper. Tina Fuglsig Lauridsen anerkender fuldt ud, at man som lærer på nogle måder kommer til at gamble med sin undervisning i Det tænkenden klasserum.

"Man skal gøre op med sig selv, at undervisningen af og til kommer til at fejle. Nogle gange giver man eleverne en opgave, som de ikke kan arbejde med på den her måde, og nogle gange kan man stå med en gruppe, der bare ikke fungerer. Det skal man lære af som lærer," siger Tina Fuglsig Lauridsen og fortsætter:

"Men præmissen for al undervisning er jo, at nogle gange fungerer det bare ikke, og det vigtigste i Det tænkende klasserum er, at man ikke mister modet for hurtigt, for det kan give eleverne utroligt meget."

Arbejdet værd
Den største gevinst for eleverne i Det tænkende klasserum er det, der sker, når læringen bevæger sig rundt i klassen mellem grupperne, og når de bruger hinanden til at åbne matematikken op. 

"Man siger også, at eleverne er i tænkning. Det betyder dog ikke, at man som lærer bare skal trække sig og lade eleverne arbejde fuldstændigt selvstændigt. Man skal lytte, observere og give dem de bedste råd til, hvordan de arbejder videre på opgaverne  uden at give dem præcis det svar, de leder efter. Og også her skal man gøre op med sig selv, at det tager tid at mestre lige netop det," fastslår Tina Fuglsig Lauridsen.

Hun er dog ikke i tvivl om, at det er arbejdet værd. 

"Den her måde at undervise på passer rigtig godt ind i den danske grundskole. For vi vil jo gerne have elever, der taler om matematik, samarbejder og arbejder undersøgende. Når eleverne træder ind i Det tænkende klasserum, er det lige netop det, der sker," slutter Tina Fuglsig Lauridsen.

DTK
0.-3 klasse

På vej mod Det tænkende klasserum i praksis

På vej mod Det tænkende klasserum, er en håndbog, der er bygget op omkring Peter Liljedahls tanker og pædagogik om Det tænkende klasserum i matematik. Bogen er skrevet på baggrund af erfaringer i en dansk skolekontekst.