Cool eller cringe?

De går i hoodies, caps og jeans. De performer, battler og dater. Og de kalder hinanden for dude, bro eller buddy og bruger upåagtet forkortelser som OMG, DIY, FOMO og YOLO. 

Engelsk fylder stadig mere i børn og unges talte hverdagssprog, men der er ingen grund til bekymring, mener seniorforsker Marianne Rathje fra Dansk Sprognævn, selvom hendes arbejdsplads ikke har som opgave at vurdere sprogbrug men derimod at registrere den. 

Udenlandske låneord har altid udvidet det danske sprog. Tidligere kom de blot fra først latin, siden tysk og fransk, og en del af ordene er i dag så almindelige, at man ikke længere tænker over det. Marianne Rathje opfordrer derfor undervisere til at omfavne børn og unges sproglige fornyelser og bruge det i undervisningen til at tale om, hvad import af nye ord og talemåder afspejler. 

”Det er for enkelt bare at konkludere, at det danske sprog bliver fattigere i disse år – på nogle måder bliver det måske rigere. Låneord er typisk udtryk for, at yngre generationer sprogligt forsøger at lægge afstand til ældre generationer. Det værste, der kan ske, er, at man ikke forstår hinanden, men så kan det åbne for en dialog om, hvorfor man egentlig taler på bestemte måder, og hvad man dermed gerne vil signalere,” siger Marianne Rathje. 

Engelsk vandt krigen
Marked, mønt og mil er eksempler på latinske ord, der flyttede ind i det danske sprog med kristendommens indførelse. Fra Middelalderen satte tysk flest sproglige aftryk med ord som blandt andet vals, vaterpas, vælge og vitterlig, og efter 1600-tallet føjede franske ord som fx bøf, bureau og branche sig til.

Låneord som disse opleves sjældent som udanske, fordi vi har vænnet os til dem, hvorimod børn og unges engelske udtryk bemærkes, fordi de stadig er nye. Det handler mest om, at kulturel påvirkning nu primært kommer fra USA og England. 

”De vandt Anden Verdenskrig, så derfor er det især fra disse lande, vi påvirkes både sprogligt og kulturelt,” lyder den prosaiske forklaring fra Marianne Rathje. 

”Det sker især via reklamer, film, musik, sociale medier og fremkomsten af elektroniske genstande fra USA, og når nye ting og fænomener opstår, er der brug for nye ord. I Danmark overtager vi mange af dem direkte fra engelsk.” 

I andre lande oversættes nye ord derimod oftere til modersmålet. I Norge er det engelske tough eksempelvis blevet til tøff, og i Island blev television til sjónvarp, der betyder noget i retning af at ’sende synet’ og dermed kobler ordet for at se med ordet for at sende. 

”I Danmark har vi en anden tradition. Dansk Sprognævn foreslog eksempelvis, at e-mail skulle fordanskes til e-post, men det vandt ikke genklang. Der er alligevel eksempler på engelske ord, der er gjort danske, som clown, der blev til klovn, cake, der blev til kiks, eller i nyere tid, hvor anticipatory grief er blevet til ventesorg,” forklarer Marianne Rathje.

Struktur ombygning på vej
En ting er, at engelske låneord høres hyppigt i dag, noget andet, Marianne Rathje hæfter sig mere ved, er, at engelsk grammatik og talemåder også er begyndt at gøre sig gældende. 

”Unge sætter ofte flertals-s på danske ord og siger blandt andet ’tilbuds’ eller ’gavekorts’. Vi kan også registrere, at sætninger nogle gange bygges op efter engelsk grammatik med formuleringer som ’Aldrig giv op’ i stedet for den danske ordstilling ’Giv aldrig op’. Det er potentielt mere indgribende lån, fordi det ikke blot er enkeltord, der skiftes ud, men derimod en strukturel påvirkning af sproget,” siger hun.  Marianne Rathje nævner derudover engelske formuleringer, der i dag også overføres til dansk med udtryk som ’at kommentere på’ eller ’at kigge ind i’. 

”Det er sværere at opdage den slags sproglige lån, ligesom det er mere skjult, når man direkte oversætter engelske talemåder såsom ’det er så kedeligt som at se maling tørre’ eller ’at leve under en sten’ som udtryk for at være uvidende om noget, der foregår,” forklarer Marianne Rathje. 

Ung med de unge
Forklaringen på, at børn og unge bruger langt flere engelske låneord end danskere over 50 år, er ifølge Marianne Rathje, at de dels udsættes mere for engelsk gennem sociale medier og gaming, men også at de gerne vil virke smarte og unge. 

”Det er en velkendt mekanisme i sprogudvikling, at unge bruger nye ord og udtryk for derigennem at distancere sig fra forældregenerationen. Det er en måde at vise, at man er ung og fornyende,” siger hun. 

Typisk overtager voksne med lidt forsinkelse nogle af låneordene, og det sker også ofte i et forsøg på at være 'ung med de unge'. 

”Jeg forsøger selv at sige sneakers til min 17-årige datter i stedet for gummisko, som jeg har lært, at det hedder, men det lyder ikke altid rigtigt! Man afslører altid sin alder og generation gennem sit ordvalg og sin udtale. Jeg kan huske, at min farfar sagde speedvej i stedet for speedway, og dermed tydeligt virkede gammeldags,” fortæller Marianne Rathje.

Der er meget læring i at reflektere over sprogets udvikling.

Marianne Rathje, seniorforsker ved Dansk Sprognævn

Faglig dialog i klassen
Marianne Rathje opfordrer til, at man som underviser forholder sig åben til elevernes sproglige fornyelser. 

”Typisk bruger børn og unge kendte ord, når de taler med voksne, hvorimod nye låneord mere præger frikvarteret, for de vil gerne forstås. Så det er sjældent, man decideret ikke forstår hinanden. Nye låneord kan derimod give anledning til i timerne at øge sprogbevidstheden,” siger hun. 

Det kunne være at tale om, hvilke gamle låneord der findes, hvad det danske ord er for et engelsk udtryk, eller hvorfor man vælger engelske frem for eksisterende danske ord. 

”Der er meget læring i at reflektere over sprogets udvikling. Eleverne kan opdage, hvordan gamle tyske og franske låneord vidner om, hvorfra vi tidligere blev påvirket, og at engelske låneord afspejler en international tendens til, at især USA dominerer kulturelt i dag. Man kunne også tale med eleverne om, at når de vælger engelske låneord, forsøger de måske at signalere prestige, modernitet og en distance til forældrene,” siger Marianne Rathje.