KonteXt+ 7.-9. klasse
- Beskrivelse
- Yderligere info
KonteXt+ 7-9, Lær at undersøge, Elevbog/Web er en flergangsbog med tilhørende bogsite.
Tilhørende materiale er plakaten KonteXt+, Otte strategier til at arbejde undersøgende.
Formålet med materialet er, at eleverne lærer, hvad det vil sige at undersøge i og med matematik. De skal få erfaringer med forskellige strategier, som de kan gøre brug af, når de møder nye situationer, hvor de skal undersøge. De otte strategier præsenteres i bogen og på plakaten.
Der er 13 temaer, der hver indeholder en række aktiviteter. Temaet kan være fra matematikkens verden, eller det kan være fra den virkelige verden. I alle tilfælde kræver det, at eleverne sammen finder, hvilke af de otte strategier der skal tages i brug for at undersøge, og finder, hvilke løsninger der er mulige.
Læs mere
I bogen har hvert tema samme struktur: Intro, startundersøgelse, problemstilling, hovedundersøgelse og opsamling.
På bogsitet kontextplus.dk findes til hvert tema introfilm, resurser og hints til undersøgelserne, spørgsmål til klassen/gruppen til opsamling undervejs og en opsamling i klassen, hvor eleverne taler om, hvilke af de otte strategier der har været anvendt, for at nå frem til et ”svar” på aktivitetens problemstilling.
Lærervejledningen findes på bogsitet.