Stafetholdet 2, Det største spring, Rød Læseklub
- Beskrivelse
- Yderligere info
Lix: 20
Da Lukas og Twist kommer ind i stalden, står Rose på staldgangen. De små krystaller på hendes ridehjelm stråler.
”Kamilla melder os til terrænstævnet,” siger hun. Lukas hoster. Det er nu, han skal sige, at han faktisk ikke rigtig har lyst. At han ikke tør springe over massive træstammer og brede stengærder.
”Fint,” siger han. Og så vender han ryggen til og trækker Twist ind i boksen. Jamen perfekt. Superlækkert! Nu får han straffen for ikke at turde sige noget. 70 cm i terrænet.
Det gnaver i maven. Som om han har slugt en kæmpestor saltsten af den slags, der hænger i Twists boks.
Anden bog i serien STAFETHOLDET handler om Lukas og ponyen Twist. De skal til stævne med stafetholdet, men Lukas tør ikke springe i terrænet. Og han tør heller ikke sige det til de andre.
Rød Læseklub
Stafetholdet 2 - Det største spring har et indhold, der henvender sig til børn på 9-13 år.
Teksten er læsepædagogisk bearbejdet, og der findes gratis læseforståelsesopgaver til bogen på læseklub.alinea.dk.